Kundeservice

Hvad kan vi hjælpe med?

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg nå at ændre eller annullere min ordre?

Det er som udgangspunkt ikke muligt at ændre eller annullere en ordre, når den først er blevet placeret. Du er dog velkommen til at kontakte vores kundeservice – så vil vi se, om det er muligt at ændre ordren, inden den bliver afsendt.

Du kan heller ikke fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af pakken. Hvis du ikke afhenter din pakke, eller nægter at modtage den, og den derfor returneres til os som uafhentet, fratrækker vi 39 kr. i returfragt fra det beløb, du får refunderet beløbet for returpakken.

Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse – hvad gør jeg?

Hvis du mangler din ordrebekræftelse, anbefaler vi først, at du tjekker din spammappe. Hvis den ikke ligger dér, skyldes det typisk en stavefejl i den indtastede e-mailadresse, og derfor er mailen ikke blevet leveret.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ikke har modtaget din ordrebekræftelse – så sender vi den gerne til dig igen.

Er min ordre gået korrekt igennem?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ordre er gået korrekt igennem, kan du starte med at tjekke din mail for en ordrebekræftelse fra os. Husk også at tjekke din spammappe.
Hvis du har modtaget en ordrebekræftelse, er din ordre gået korrekt igennem.

Hvis du ikke har modtaget ordrebekræftelsen, kan det skyldes, at ordren ikke er gennemført – men det sker også, at mailadressen er indtastet med en stavefejl eller lignende.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du mangler din ordrebekræftelse – så hjælper vi dig videre.

Kan jeg kontakte jer telefonisk?

Du kan kontakte os på telefon: +45 41 40 75 00

Telefonen er åben alle hverdage mellem kl. 8.00 og 12.00.

Du er også velkommen til at skrive til os på mail: info@netlingeri.dk

Hvordan afmelder jeg mig nyhedsbrevet?

Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du nemt afmelde dig via linket i bunden af alle nyhedsmails – klik blot på "Unsubscribe".

Jeg har skrevet til jer, men ikke fået svar – hvad gør jeg?

Hvis du ikke har modtaget svar på din henvendelse, er du velkommen til at skrive til os igen eller ringe til os.

Når vi har modtaget din mail, modtager du automatisk en bekræftelse med et ticketnummer som kvittering på, at vi har modtaget din henvendelse.

Ombytning og retur

Hvordan returnerer jeg min vare?

Hvis du fortryder dit køb, finder du både en returlabel og et returskema i din pakke ved levering. Returskemaet skal udfyldes, så vi hurtigere kan behandle din returnering. Har du mistet returskemaet, kan du printe et nyt her.

Varen skal returneres i original emballage og være i samme stand som ved modtagelsen. Det betyder, at alle originale mærker og etiketter skal være intakte og må ikke være fjernet.

Som kunde står du selv for udgiften til returforsendelsen. I pakken har vi vedlagt en returlabel, som du er velkommen til at bruge. Vælger du det, fratrækkes 39 kr. automatisk fra det beløb, vi tilbagefører. Returpakken skal afleveres i en GLS Pakkeshop eller en PostNord Pakkeshop.

Hvor lang returret har jeg?

Som kunde har du 365 dages fortrydelsesret. Hvis du fortryder dit køb, finder du både en returlabel og et returskema i din pakke ved levering. Returskemaet skal udfyldes for at sikre en hurtig behandling af din returnering. Har du mistet skemaet, kan du printe det her.

Hvad koster returnering?

Hvis du bruger den returlabel, der fulgte med leveringen, koster returfragten 39 kr. Beløbet fratrækkes automatisk, når vi refunderer de returnerede varer.

Hvordan ved jeg, at I har modtaget min returvare?

Vi modtager som regel returpakken inden for få hverdage. Hvis du har sendt den med PostNord, vil du automatisk modtage en mail fra os, så snart vi har modtaget din pakke.

Hvornår får jeg mine penge retur?

Vi behandler din returpakke inden for 14 dage efter, den er modtaget på vores lager – ofte allerede inden for de første 7 dage.

Du modtager en mail, så snart vi har behandlet returpakken, og når beløbet er blevet refunderet til din konto. Selve beløbet vil være tilgængeligt inden for få hverdage efter refunderingen er gennemført.

Kan jeg ombytte til en anden vare eller størrelse?

Desværre tilbyder vi ikke direkte ombytning af varer. Hvis du ønsker en anden vare, skal du returnere den oprindelige vare som en almindelig returnering – brug det returlabel og returskema, der fulgte med din levering. Herefter kan du lægge en ny ordre på vores hjemmeside med den ønskede vare.

Returneringen behandles som en almindelig returpakke, og refunderes inden for maksimalt 14 dage efter modtagelse på vores lager. Vi fratrækker 39 kr. for returfragt fra det beløb, du får tilbage.

Kan jeg samle flere ordrer i én returpakke?

Ja, det kan du sagtens. Du skal blot huske at notere begge ordrenumre på det returskema, der fulgte med pakken ved levering – samt varenumrene for de varer, du ønsker at returnere. På den måde betaler du kun én gang for returfragten på 39 kr., da det gælder som én samlet returpakke.

Jeg mangler 39 kr. i refundering – hvorfor?

Du har modtaget en opgørelse over den refundering, vi har foretaget for din returpakke. Som det fremgår af returskemaet og vores handelsbetingelser, koster returfragten 39 kr. Derfor har vi fratrukket 39 kr. fra det refunderede beløb som betaling for returfragten.

Må jeg selv vælge fragtfirma eller pakkeshop til returnering?

Hvis du ikke har mulighed for at returnere din pakke med det fragtfirma, der står på det returlabel, du modtog med leveringen, kan du selv vælge en pakkeshop i nærheden og købe et returlabel direkte dér.

Pakken skal sendes til vores erhvervsadresse:

Netlingeri.dk
Sletten 59A
7500 Holstebro

Husk at få en kvittering for indleveringen – gerne med et trackingnummer. Har du ikke en kvittering som bevis for, at pakken er afleveret, kan hverken vi eller fragtfirmaet dække, hvis pakken mod forventning skulle blive væk, inden den når frem til vores lager.

Som kunde er du selv ansvarlig for at betale for returforsendelsen. Hvis du selv køber et returlabel i pakkeshoppen, betaler du det fulde beløb dér – og vi fratrækker derfor ikke 39 kr. i forbindelse med refunderingen.

Levering

Hvornår modtager jeg min pakke?

Vi leverer typisk inden for 1–3 hverdage. Der tages forbehold for udsolgte varer og forsinkelser i leveringstiden hos vores grossister.

Når din ordre er afsendt, modtager du en mail med et trackinglink, så du kan følge leveringen af din pakke.

Jeg har ikke modtaget min pakke – hvad gør jeg?

Hvis du ikke har modtaget din pakke, kan det skyldes flere forskellige årsager. I de fleste tilfælde er pakken stadig på vej og bliver leveret inden for få hverdage. Men der kan også være andre forklaringer:

Forsinkelse hos fragtfirmaet
Din pakke kan være blevet forsinket under transport. Du kan følge din forsendelse via trackinglinket, som du modtog i den mail, vi sendte, da ordren blev afsendt. I langt de fleste tilfælde er pakken blot lidt forsinket og på vej til dig.

Ordren er endnu ikke afsendt
Det kan skyldes, at én eller flere af varerne på din ordre ikke er på lager, eller at der er opstået en forsinkelse hos vores lager eller leverandører. I så fald modtager du en mail fra os, så snart vi har en opdatering.

Levering til pakkeshop i stedet for hjemmelevering
Hvis fragtmanden ikke har kunnet træffe dig hjemme på leveringsdagen, kan pakken være blevet leveret til en nærliggende pakkeshop. Du burde i så fald have modtaget en mail eller SMS fra fragtfirmaet med information om, hvor du kan afhente din pakke.

Varen sendes fra fjernlager – hvor lang leveringstid kan jeg forvente?

Ved bestilling af fjernlagervarer, som er angivet med 3–14 dages leveringstid, forbeholder Netlingeri sig retten til at fremsende hele ordren samlet, når alle varer er på lager.

Du er velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du ønsker at få din levering opdelt, såfremt nogle af varerne på ordren allerede er på lager.

Hvad koster levering?

Levering koster fra 29 kr., medmindre du køber for over 250 kr. – det er vores grænse for fri fragt.
Vi tilbyder flere forskellige fragtmetoder, så du kan vælge den løsning, der passer dig bedst.

  • GLS / PostNord Pakkeshop
    Fragtfri levering i hele Danmark ved køb for mindst 250 kr.
    Ved køb under 250 kr. koster levering 29 kr.

  • GLS / PostNord Privatlevering
    Fragtfri levering i hele Danmark ved køb for mindst 499 kr.
    Ved køb under 499 kr. koster levering 49 kr

  • Afhentning
    Du kan afhente din pakke gratis på:
    Sletten 59A, 7500 Holstebro
    Afhentning er muligt på hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00

  • PostNord Erhverv
    Fragtfri levering i hele Danmark ved køb for mindst 250 kr.
    Ved køb under 250 kr. koster levering 29 kr.
Min ordre er forsinket – hvornår kommer den?

Hvis din ordre er forsinket, vil du modtage en mail med en estimeret leveringstid. Som regel opstår der ikke yderligere forsinkelser, men i særlige tilfælde kan det ske – og du vil i så fald modtage en ny opdatering pr. mail.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en opdatering på din ordre.

Jeg mangler en vare eller har modtaget en forkert

Hvis du har modtaget en forkert vare, er det vigtigt, at du ikke tager varen i brug, at mærkerne forbliver intakte, og at emballagen gemmes.

For at vi kan behandle din sag hurtigst muligt, har vi brug for billeder af varen samt mærket med stregkoden. Det hjælper os med at identificere varen og vurdere sagen korrekt. Viser det sig, at varen er fejlleveret, skal den returneres til os. Så snart vi har modtaget den retur på vores lager, sender vi den korrekte vare til dig – helt uden ekstra omkostninger.

Hvis du mangler en vare i din levering, beder vi dig sende billeder af det modtagne indhold samt af ydre emballage fra flere vinkler. Det hjælper os med at vurdere, om varen kan være faldet ud under transporten, så vi kan tage sagen videre med fragtfirmaet.

Vi behandler sagen hurtigst muligt – typisk inden for 1–3 hverdage. Hvis varen er på lager, sender vi en ny til dig. Er den ikke på lager, refunderer vi naturligvis varens pris.

Hvilke fragtfirmaer benytter I?

Vi bruger GLS og PostNord som fragtfirmaer til vores forsendelser. Begge tilbyder både hjemmelevering og levering til pakkeshop, så du kan vælge den løsning, der passer dig bedst.

Min pakke er blevet sendt retur, fordi jeg ikke nåede at afhente den – hvad gør jeg nu?

Hvis du ikke når at afhente din pakke i pakkeshoppen inden for den angivne tidsfrist, bliver den automatisk returneret til os som en ikke-afhentet pakke.

Medmindre vi har aftalt andet med dig, behandles pakken som en almindelig returordre. Det betyder, at vi refunderer ordrebeløbet minus 39 kr. i returfragt, når pakken er blevet behandlet. Det sker indenfor 14 dage efter, vi har modtaget den.

Hvis du ønsker, at pakken skal sendes igen, efter den er blevet returneret fra pakkeshoppen, bedes du kontakte os hurtigst muligt. Vi vil notere på din ordre, at du ønsker en ny forsendelse.

Kan jeg afhente min ordre hos jer?

Ja, du kan afhente din ordre hos os, hvis du vælger "Afhentning" som leveringsmetode, når du bestiller på hjemmesiden.

Afhentning er gratis og foregår på Sletten 59A, 7500 Holstebro.
Du kan afhente din pakke alle hverdage mellem kl. 9.00 og 15.00.

Reklamation

Min vare er gået i stykker – hvad gør jeg?

Hvis en vare er gået i stykker, skal du stoppe med at bruge den med det samme. Du kan indsende din reklamation via vores reklamationsformular, hvor du kan se, hvad vi har brug for fra dig – alternativt er du velkommen til at kontakte os på mail.

Hvad skal i bruge fra mig, for at kunne vurdere en reklamation?

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, du har købt hos os, har vi brug for tydelige billeder samt en uddybende beskrivelse af problemet.

Vi har brug for følgende billeder:

  • Ét billede af hele varen forfra
  • Ét billede af hele varen bagfra
  • 2–3 nærbilleder af fejlen

Vi kan bede om yderligere billeder, hvis det er nødvendigt for at kunne vurdere reklamationen korrekt.

Du kan indsende din reklamation via formularen her.

Varen havde en fejl ved levering – hvordan håndterer jeg det?

Hvis du modtager en vare med en fejl, bedes du lade alle mærker blive siddende og undlade at tage varen i brug.

For at vi kan behandle din sag hurtigst muligt, skal du indsende billeder og en beskrivelse af fejlen. Vi beder også om billeder af emballagen, så vi kan vurdere, om skaden er opstået under leveringen.

Du kan indsende din reklamation via formularen her.

Hvordan indsender jeg en reklamation?

Vi foretrækker at modtage reklamationer via vores formular, som du finder nederst på denne side.

Alternativt er du velkommen til at sende din reklamation direkte til vores mail: info@netlingeri.dk

Hvor lang tid tager det at behandle en reklamation?

Hvis vi modtager de korrekte billeder og en fyldestgørende beskrivelse af reklamationen fra starten, vil sagsbehandlingstiden som udgangspunkt være 2–4 hverdage.

I nogle tilfælde kan behandlingstiden dog være længere – for eksempel hvis vi har brug for en vurdering fra leverandøren, eller hvis vi skal have varen retur for at kunne vurdere sagen korrekt.

Ved fragtskader er det vigtigt, at vi modtager billeder af emballagen, da disse bruges i behandlingen af sagen over for fragtfirmaet. Dette kan medføre forlænget sagsbehandlingstid.

Skal jeg sende varen retur, før sagen vurderes?

Nej, du behøver ikke at returnere varen, før sagen kan vurderes. I de fleste tilfælde kan vi træffe en afgørelse ud fra dine billeder og beskrivelser.

I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at varen returneres for at vi kan behandle sagen. I så fald beder vi dig sende varen retur, hvorefter vi vurderer sagen, når den er modtaget på vores lager. I disse tilfælde dækker vi naturligvis returfragten.

Hvad sker der, hvis reklamationen bliver godkendt eller afvist?

Når vi har færdigbehandlet din reklamation, kontakter vi dig med besked om, hvorvidt sagen er godkendt eller afvist.

Hvis reklamationen godkendes, vil du blive kontaktet med henblik på at udbedre problemet. Det kan for eksempel være i form af en ny vare, refundering, afslag i prisen, tilgodebevis eller en anden løsning – afhængigt af reklamationens omfang og skadens karakter. Vi vil naturligvis gøre vores bedste for at imødekomme dit ønske.

Hvis reklamationen afvises, vil du modtage en grundig forklaring på baggrunden for afvisningen.

Betaling

Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge?

Du kan betale med den betalingsmetode, der passer dig bedst. Vi tilbyder betaling med kreditkort, MobilePay, Apple Pay, PayPal og ViaBill.

Hvornår trækkes beløbet på min konto?

Når ordren er gennemført, reserverer vi beløbet på din konto, så vi kan trække pengene, når ordren afsendes.

Så snart ordren er sendt, modtager du en mail fra os med et trackinglink. På dette tidspunkt har vi også trukket beløbet fra din konto.

Jeg har ikke modtaget min refundering – hvad gør jeg?

Typisk modtager du beløbet for din refundering inden for 5 hverdage. Du får en mail fra os, så snart refunderingen er gennemført – her vil det refunderede beløb også fremgå.

Hvis beløbet ikke er kommet ind på din konto inden for maksimalt 7 hverdage, er du velkommen til at kontakte os.

Min rabatkode virker ikke – hvorfor?

Der kan være flere grunde til, at en rabatkode ikke virker.

Mulige årsager:

  • Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer.
  • Rabatten gælder ikke på bestemte varer eller mærker.
  • Rabatkoden er knyttet til en specifik e-mailadresse og kan kun bruges af denne.
  • Rabatkoden er udløbet og dermed ikke længere gyldig.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Jeg har fået en fejl ved betaling – hvordan løser jeg det?

Hvis betalingen viser en fejl på siden, bør du først tjekke din e-mail for at se, om du har modtaget en ordrebekræftelse.

Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse, og kan du heller ikke se en reservation af beløbet i din mobilbank, er betalingen og ordren ikke gået igennem.
I så fald skal du lægge din ordre på hjemmesiden igen.